DMI vejrskifte med hagl, torden og kraftig vind, Digi Mart USA News (Danmark): Det står på hagl, torden, kuling, kulde og måske endda sne. Efter nogle stille dage med en grå dyne over Danmark bliver danskerne torsdag rusket vågne, ifølge vagthavende meteorolog Stina Magndal fra DMI.
Det starter fredeligt torsdag med tåge og lidt regn flere steder. Men i løbet af formiddagen kommer uvejret buldrende fra nordvest.
»Lavtrykket kommer med nogle kraftige byger, der kan være både med torden og hagl, og så kommer det til at blæse kraftigt op. Det bliver op til kuling mange steder, og der kan også komme vindstød af stormstyrke,« siger meteorologen.
Den kraftige vind vil vare ved indtil ud på fredag. Det bliver koldere, og der kan også komme lidt hvidt i bygerne.
Stina Magndal vurderer dog, at der ikke vil ligge et lag sne, og at det mest sandsynligt kun bliver til slud. Men natten til fredag kan temperaturerne komme ned under frysepunktet.
Herefter skulle vejret atter blive mere fredeligt med chancer for sol og temperaturer op til 10 grader.












